Pak ballerne godt ind og bevar foderværdien
Gennem en årrække er kombipressere blevet dominerende i Danmark, men måske er trenden ved at vende. Vinduerne for bjærgning af græs er blevet smallere, og da én wrapper typisk kan klare indpakningen efter to pressere, forøges kapaciteten ved at adskille presser og wrapper.
Fendt Rollector er designet til rundballer. De enkle indpakkere arbejder med høj driftssikkerhed og er nemme at arbejde med. Du kan selv bestemme antallet af folielag, alt afhængigt af fodermaterialet og den ønskede opbevaringstid. Indpakkerbordet indstiller derefter automatisk det ønskede antal folielag og sørger for den korrekte foliestramning. Et akustisk signal fortæller brugeren, at indpakningen er afsluttet.
Efter endt indpakning sker aflægningen yderst skånsomt, så risikoen for skader på folien er minimal.
- Stabil konstruktion til de kraftigste belastninger
- Indpakkerbordets drivsystem har meget store tandhjul og en kraftig kæde, hvilket sikrer lang
- levetid for drevene.
- Med hurtigskiftesystemet skiftes folierullerne let
- Aktiv balleaflægning giver skånsom aflægning af ballerne
- Med det rette udstyr kan 2 baller transporteres samtidigt – på pakkebordet og i læssearmen